Skal du i gang med bundmaling?

Skal du i gang med bundmaling?

Når du har en båd, så kan du ikke komme udenom bundmaling. Det er nemlig noget, der skal klares hvert år – hvis altså du gerne vil kunne nyde din båd i mange år. Når din båd ligger i lystbådehavnen og ikke bliver taget op af vandet, vil der nemlig ske begroninger, såsom rurer og tang – og det kan sænke farten på dit skib markant. Bundmaling er løsningen på det problem.

Hvis du ikke har bundmalet båden før, vil der dog være nogle spørgsmål, der melder sig, bl.a. hvilken bundmaling du skal vælge, hvor meget bundmaling du skal bruge, hvor ofte båden skal males og lignende. Vi har svaret på disse spørgsmål, så du kan blive lidt klogere på, hvordan du passer godt på din båd.

Hvilken bundmaling skal jeg bruge?

Der findes overordnet to former for bundmaling, med og uden biocider. Bundmaling med biocider er generelt den bedste løsning, når din båd er i vand hele sæsonen. Den kan fås i tre forskellige varianter, nemlig en selvpolerende, en hård og en blød version.

Hvis du har en hurtig motorbåd eller både, der skal transporteres ofte på en anhænger, er det bedst at bruge hård bundmaling. Hvis du har en træbåd eller en kutter, så foretrækkes en blød bundmaling. Hvis du har en langsommere lystbåd af glasfiber, træ, krydsfiner og stål, kan du også vælge den selvpolerende bundmaling. Det er generelt en god løsning til beskyttelse hele sæsonen igennem, uanset om du sejler i kolde eller tempererede farvande. Vi kan her især fremhæve Hempel Mille Xtra, som er den mest solgte bundmaling til lystbåde.

Hvor meget bundmaling skal jeg bruge?

Mængden kommer helt an på, hvor stor din båd her. Som udgangspunkt siger man, at 2 liter maling kan dække 20 fod/6 meter, men det afhænger selvfølgelig også af din skrogform. Du vil dog kunne regne med at dække ca. 12-15 kvm. pr. liter. Det er altid bedst at købe for meget end for lidt – især fordi du vil kunne bruge malingen igen næste år igen.

Hvornår skal jeg bundmale båden?

Du får bedst succes med bundmalingen, når du ordner det en dag med en temperatur på mellem 10 og 20 grader. Hvis temperaturen er for lav, vil det nemlig tage for lang til at få malingen til at tørre, hvorimod en for høj temperatur vil få malingen til at tørre for hurtigt. Nogle klarer opgaven i efteråret, når båden tages op af vandet, hvorimod andre foretrækker at male båden i foråret, lige inden den skal i vandet. Det er altså helt op til dig, hvad der passer bedst.

Hvor ofte skal jeg bundmale båden?

Der er flere faktorer, der spiller ind på, hvor ofte du bør bundmale båden. Det er bl.a. dit valg af bundmaling samt hvor ofte du sejler. Hvis du bruger de mest almindelige typer bundmaling, skal du bundmale båden med 1-2 års mellemrum. Du vil dog sagtens kunne se på båden, om den trænger til en ny omgang maling, især hvis du bruger to-farve-teknikken med én farve i bunden og en anden farve ovenpå. På den måde vil du kunne se, om malingen er skallet af og der er behov for et nyt lag.


Write a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.