Undgå bananfluer – Slip af med bananfluer i køkkenet

Undgå bananfluer – Slip af med bananfluer i køkkenet

Hvad er bananfluer? De fleste af os har stiftet bekendtskab med bananfluer i køkkenet. Bananfluer er små aflange fluer, som er meget glade for fordærvet frugt, vin, marmelade, madrester mm. Bananfluer er kendt under mange navne såsom bananfluer, vinfluer, eddikefluer og frugtfluer. Navne som med høj sandsynlighed er opstået pga. de ting som bananfluer kan lide.

Bananfluer bliver op til 3-4 mm lange, og er brune.  Bananfluer har en meget svævende måde at flyve på, og er derfor let genkendelig. Bananfluer kan lægge op til 25 æg om dagen og op til 200 i sin levetid. Fordi bananfluer formerer sig så hurtigt, kan de være svære at komme af med.

Hvordan undgår man bananfluer?

God køkken hygiejene er nøgleordet til hvordan man undgår bananfluer. Borde, vasken, afløbet, skraldespandsområde mm. skal holdes rent.

Bananfluer kan godt lide tomme flasker.  Sørg for at få tomme flasker med vin, øl, mælkesjatter mm. stillet udenfor så der ikke kommer bananfluer.

Bananfluer er vilde med gammelt frugt. Sørg for at få smidt gammelt frugt ud og tøm skraldespanden ofte så bananfluerne ikke yngler i skraldespanden. Sørg også for at området omkring skraldespanden holdes rent.

Hvordan slipper man af med bananfluer?

Der findes flere forskellige måder man kan prøve for at slippe af med bananfluer. Dog skal man, inden man begynder, sørge for at fjerne bananfluernes kilder til føde og madvarer hvor der er lagt æg, ellers bliver de ved med at opstå.

Første måde til at få bananfluerne væk på er ved at finde et glas og hælde lidt rødvin i bunden. Derefter komme husholdningsfolie over toppen og sætte de fast med en elastik. Prik derefter et hul i folien så at bananfluerne kan komme ned, men ikke kan finde ud igen.

En anden metode  er at komme noget frugtholdigt sødt juice/saftevand i et glas og komme lidt opvaskemiddel i. Opvaskemidlet gør at bananfluerne drukner når de kommer ned for at drikke af juicen.

Tredje metode er at man køber en insektspray, som også virker på bananfluer. De voksne bananfluer sprøjtes.

Håber det lykkedes at komme af med bananfluerne.

Kilder: www.Rensning.dk


Write a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *